Viden i ryggen – helt tæt på din produktion

  • Nutrimin

Hos Nutrimin starter god rådgivning ikke med et produkt – men med en forståelse for din produktion. Det har altid været vores tilgang. Forskellen i dag er, at vi ikke kun bygger på vores egen erfaring, men også på en stor international vidensbase.

04.06.2026

Nutrimin bliver til Trouw Nutrition Danmark

Et naturligt næste skridt på en rejse bygget på dansk ekspertise og styrket af global viden.

I mere end 13 år har Nutrimin været en betroet samarbejdspartner for danske landmænd.

Med udgangspunkt i praktisk viden, tætte kunderelationer og et indgående kendskab til dansk landbrug har Nutrimin altid haft ét klart fokus: at hjælpe landmænd med at skabe bedre resultater i deres produktion.

I 2021 blev Nutrimin en del af Trouw Nutrition.

Dengang lovede vi, at det ville skabe nye muligheder for vores kunder. Ved at kombinere Nutrimins lokale ekspertise med Trouw Nutritions globale viden var ambitionen at skabe endnu mere værdi for dansk landbrug.

I løbet af de seneste fem år er det løfte blevet til virkelighed.

Sammen har vi introduceret nye produkter, styrket vores forsyningssikkerhed, fået adgang til forskning i verdensklasse, udvidet vores tekniske ekspertise og udviklet løsninger, der understøtter moderne husdyrproduktion.

I dag bygger mange af de løsninger, vores kunder anvender, allerede på de samlede styrker fra Nutrimin og Trouw Nutrition.

Derfor er det næste skridt helt naturligt.

For bedre at afspejle, hvem vi er i dag, den viden vi bringer med os, og de globale kompetencer bag vores løsninger, bliver Nutrimin til Trouw Nutrition Danmark.

Det, der ændrer sig, er vores navn.
Det, der ikke ændrer sig, er vores engagement.

De samme mennesker. Den samme lokale rådgivning. Det samme kundefokus. Det samme engagement i dansk landbrug.

Det nye er, at vores navn nu afspejler den fulde styrke, innovation og ekspertise i den globale organisation, vi er en del af.

Som Trouw Nutrition kombinerer vi lokal viden med global forskning.

Vi er fortsat tæt på vores kunder og deres daglige udfordringer, samtidig med at vi giver dem adgang til viden og kompetencer fra en af verdens førende virksomheder inden for husdyrernæring.

Det handler om at bygge videre på alt det, Nutrimin står for, og tage det med ind i fremtiden. For fremtidens landbrug kræver både lokal forståelse og global ekspertise.

Og nu samler vi begge dele under ét navn.

Nutrimin bliver til Trouw Nutrition Danmark. Samme betroede samarbejdspartner. Flere muligheder.

Nutrimin-brandet fortsætter

Selvom virksomheden skifter navn, består Nutrimin-navnet.

Nutrimin har altid været mere end et virksomhedsnavn. Det er et brand med stærke rødder og et godt omdømme blandt danske griseproducenter. For mange kunder er Nutrimin samtidig blevet tæt forbundet med de mineralprodukter, de anvender i deres daglige produktion.

Derfor fortsætter Nutrimin og får samtidig en endnu tydeligere rolle. Nutrimin vil fremover være vores førende mineralbrand, bygget på solid dansk ekspertise, praktisk erfaring og dokumenterede resultater i dansk griseproduktion.

Ved at bevare og styrke Nutrimin-brandet fastholder vi den historie og tillid, som vores kunder kender, samtidig med at vi skærper fokus på det, Nutrimin er bedst til: at levere de rette mineralløsninger til danske griseproducenter.

Nutrimin bliver til Trouw Nutrition Danmark.
Nutrimin fortsætter som vores mineralbrand.
De samme mennesker. Det samme engagement. Det samme fokus på at skabe værdi for danske landmænd.